Georg Zeppenfeld

Den tyske bas, Georg Zeppenfeld er en af Europas førende sangere og har haft en imponerende karriere siden sin debut på Opera House Bonn. Umiddelbart derefter blev han engageret på Semper Oper, hvor han  siden 2001 har været en del af det faste ensemble.

Han har optrådt med en række af tidens største dirigenter og dette har til stadighed givet ham mulighed for at udvikle sit repertoire, som i dag dækker hele spektret fra tidlig barok til senromantikken.

Blandt hans vigtigste roller kan nævnes Seneca/L’INCORONAZIONE DI POPPEA, Sarastro/DIE ZAUBERFLÖTE, Commendantore/DON GIOVANNI, FIGARO, Don Alfonso/COSI FAN TUTTE, Padre Guardiano/LA FORZA DEL DESTINO, Sparafucile/RIGOLETTO, Zaccaria/NABUCCO, Filip II/DON CARLO, Fasolt/DAS RHEINGOLD, Veit Pogner/DIE MEISTERSINGER, Langraf Hermann/TANNHÄUSER, Gurnemanz/PARSIFAL, King Marke/TRISTAN UND ISOLDE, Pimen/BORIS GODUNOV og Water Sprite/RUSALKA.

Blandt de mange fremtrædende dirigenter Georg Zeppenfeld har optrådt sammen med, kan nævnes Claudio Abbado, Christian Thielemann, Riccardo Chailly, Kurt Masur, Pierre Boulez, Herbert Blomstedt, Marc Albrect, Myung- Whun Chung, Daniele Gatti, Kent Nagano, Andris Nelsons, Peter Schneider og Marcello Viotti.

Han har bl.a optrådt som gæst på opera huse i Hamburg, Berlin (Deutsche Oper og Staats Oper) , Bayerische Staatsoper, Madrid, Paris, Rom, Milano, Wien, Prag, Stockholm, Amsterdam, Washington DC og Tokyo. Siden 2002 har han gentagende gange optrådt på Salzburg Festspiele både som operasanger og i koncert sammenhæng. I 2007 havde han sin debut på San Francisco Opera House som Sarastro, en rolle han gentog på Metropolitan i 2009, samt Wiener Staatsoper i 2011 og senest på Salzburg Festspiele i 2012 under ledelse af Sir Nikolaus Harnoncourt.

I 2008 sang han König Heinrich i en nyopsætning af Wagner/LOHENGRIN – først på Grand Theatre de Geneve, og siden i Chicago og ikke mindst Bayreuth Festspillene. I 2010 havde han sin debut på La Scala som både Kommandanten og Landgraf Hermann under Zubin Mehtas ledelse.

Georg Zeppenfeld er desuden en meget hyppig gæst ved alle de store europæiske orkestre. Han høres oftest i værker af Bach, Händel, Mozart og Beethoven, såvel som de store romantiske oratorier, og dette repertoire har bragt ham rundt til bl.a. Wiener Philharmoniker, Gewandthausorchester Leipzig og Berliner Philharmoniker. Georg har optrådt ved utallige indspilninger og tv-produktioner, og kan bl.a. høres i indspilninger af Deutsche Grammophon, Deutsche Harmonia Mundi, Oehms Classics og Unitel.

On Stage repræsenterer Georg i Skandinavien efter aftale


Verdi/DIES IRAE

 

Comments are closed.