Maria Badstue

Maria Badstue har etableret sig som en af sin generations mest lovende dirigenter. – “Med en stærk levende og nærværende fortælleglæde styrede hun orkesteret igennem et godt sammensat program” og “De to livfulde og elegante symfonier (Schubert 5 / Mozart 29) fik netop den indlevelse, lethed, ro og fart, som sender dem direkte i øret på tilhøreren, så man bliver ramt og rørt.” er bare to af de mange rosende anmeldelser hun har modtaget gennem de sidste år.

Hun debuterede som operadirigent i Sverige i 2018 med 14 opførelser af Massenets DON QUIXOTE på Folkoperan i Stockholm. Andre engagementer inkluderer et gensyn med Copenhagen Phil og samarbejde med Ploetsi Philharmonic Orchestra i Rumænien.

I Danmark har Maria arbejdet med de fleste større orkestre, herunder Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Aalborg Symfoniorkester. Hun havde sin danske debut i 2013 med Copenhagen Phil. Hun har derudover arbejdet med Göteborgs Symfoniorkester, Det Rumænske Radio Kammerorkester, Malmö Symfoniorkester, Helsingborg Symfoniorkester, Orkester Norden, Kristiansand Symfoniorkester og Oltenia Philharmonic.

I sommeren 2018 besøgte hun sit fødeland for første gang, hvor hun dirigerede IL MATRIMONIO SEGRETO på Royal Opera House of Mumbai. Dette førte til et frugtbart samarbejde med Symphony Orchestra of India Chamber Orchestra, som inviterede hende tilbage i 2018. Dette nye samarbejde med den indiske musikscene vil udfolde sig yderligere med planlagte koncerter i de kommende sæsoner.

Hun debuterede som operadirigent i 2012 med opførslen af ANGELO – LA OPERA i København og i 2015 dirigerede hun ET DUKKEHJEM af John Frandsen med Athelas Sinfonietta. Hun har desuden dirigeret HELTE OG SKURKE på Operaen i København og var assisterede dirigent på for Michael Boder i Hindemith’s CADILLAC på Wiener Staatsoper.


Hun er uddannet dirigent i den finske tradition; fra 2007-2013 studerede hun ved den finske dirigent Jorma Panula og i 2013 fik hun en Mastergrad fra Norges Musikhøgskole med Jukka Pekka Saraste og Ole Kristian Ruud som lærere. Marias arbejde med Panula introducerede hende til Esa-Pekka Salonen, som hun assisterede i flere projekter med NDR Elbphilharmonie, Los Angeles Philharmonic og Philharmonia Orchestra, og i 2012 grundlagde hun ’Nordic Masterclass for Conductors’ sammen med Panula og Sønderjyllands Symfoniorkester.


Maria Badstue er prisvinder ved den 5th Lovro von Matatic Competition med det Kroatiske Radiosymfoniorkester. Hun er blevet tildelt Sonnings Talent Pris, Augustinus Fondens Jubilæumsbevilling, Hämeenlinna City Orchestras dirigentstipendie og Arne Hammelboes Rejselegat fra Dansk Kapelmesterforening.

Comments are closed.