Mathias Hedegaard

Mathias Hedegaard har på få år slået sit navn fast som en efterspurgt og prisbelønnet lys lyrisk tenor. Hans CD-indspilninger med danske sange og arier har vundet international anerkendelse og hans fortolkning af Evangelistpartiet i Bach’s Passioner har ført ham til engagementer med flere af Nordeuropas bedste barokorkestre og dirigenter. Med sin stærke sceneudstråling har han som operasanger især gjort sig gældende i flere danske uropførelser og som Liedsanger har han sunget på bl.a.  Danmarks Radio samt på festivaler i både ind-og udland.

Mathias Hedegaard er uddannet på Det Kgl Danske Musikkonservatorium og på Opera Akademiet med Kirsten Buhl Møller som lærer. Allerede under sin studietid debuterede han i 2006 på Det Kgl Teater som Gastone i LA TRAVIATA og fik samme år stor succes i dobbeltrollen som Verner/Daniel i urpremieren på Svend Hvidfeldt Nielsens EDENS GAVE.I 2007 sang han Acis i Händels ACIS AND GALATHEA på Innsbrucker Alte Musikwochen i Stephen Lawless’ iscenesættelse og med Lars Ulrik Mortensen som dirigent, en rolle han siden også sang på Oude Muziek Festival Utrecht.

Han har haft roller på bl.a. Det Kgl Teater, Den Jyske Opera, GöteborgsOperan, Tiroler Landestheater Innsbruck og på Wermlandsoperan i et repertoire, der spænder over Monteverdi, Bach, Händel og Mozart til nyere komponister som Stravinsky og Britten, samt flere nutidige danske komponister som Niels Marthinsen og Andy Pape.

Mathias Hedegaard er en meget efterspurgt koncertsanger og har været solist med DR SymfoniOrkestret, Concerto Copenhagen, Helsingborg Symfoniorkester, Leipziger Kammerorchester, DR Underholdningsorkestret og De Nederlandse Bachvereining samt alle landsdelsorkestrene. Han har arbejdet med dirigenter som Adam Fischer, Lars Ulrik Mortensen, Michael Schønwandt, Giancarlo Andretta, Andrew Parrott og Nicholas Kraemer.

Som Liedsanger har han sunget i koncertsale og musikforeninger over det meste af landet, bl.a. i Tivolis Koncertsal og DR Koncerthuset, samt i Østrig og Storbritannien, oftest med Tove Lønskov som akkompagnatør.

På CD har han indspillet SERENADES AND ROMANCES med DR Underholdningsorkestret og Adam Fischer, LOVE SONGS med Tove Lønskov og Carl Nielsen Kantater med Århus Symfoniorkester og Bo Holten.

Mathias har gennem tiden modtaget række priser inklusiv Aksel Schiøtz Prisen 2006, Musikanmelderringens Kunstnerpris 2007, Gladsaxe Musikpris 2006, Leonie Sonningfondens Stipendiat 2006 og Prins Henriks Fonds Legat 2009.

I sæsonen 17/18 optræder Mathias bl.a. i uropførslen af operaen LUTHER med Aarhus Symfoniorkester og Bo Holten som dirigent.

On Stage repræsenterer Mathias eksklusivt/mondo

Comments are closed.