Tor Lind er uddannet på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og på Opera Akademiet i København.
Han er kendt for sin stærke psykologiske fortolkninger af komplekse roller.
Tor Lind har sunget roller i Danmark og Sverige heriblandt på Aarhus Sommeropera, Malmö Opera, Folkoperan, Opera på Skäret og Smålandsoperan. Han har desuden medvirket, som solist med Odense Symfoniorkester og Esbjerg Ensemblet.
Derudover har han bl.a. sunget på Aalto theater i Essen og i Citta della Pieve i Italien.
I 2020 debuterede Tor med succes som dramatisk tenor og har siden sunget en række krævende roller. Gherardo/GIANNI SCHICCHI og Den Unge Sømand, Hyrden og Melot i TRISTAN OG ISOLDE på Folkoperan i Stockholm.
Han har desuden optrådt i en række roller på Malmö Opera bl.a. som Sherlock i SHERLOCK OCH SÅNGERSKAN, sunget DET GÅR AN, og i rollen som Guard i PRISONER OF THE STATE.
I sæsonen 24/25 vender Tor tilbage til Malmö Opera i rollen som Jude/SALOME.
Parallelt med sangen arbejder Tor som tekstforfatter og librettist:
I 2022 vandt han en pris ved Teater V- og Vendsyssel teaters konkurrence for “debuterende dramatiker” med sin ”Anne Frankenstein” om kriminaliseret godhed.
I 2023 fik hans opera DET SVÄLTANDE HJÄRTAT urpremiere i Stockholm med musik af komponisten Benjamin Staern.