Christina Åstrand

Christina Åstrand er en af de mest bemærkelsesværdige violinister i Skandinavien i dag. Hun blev allerede som 13-årig optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, og kun 22 år gammel blev hun ansat som koncertmester i DR symfoniorkestret. Siden sin solist debut i 1990 er det gået stærkt og hun gæster jævnligt de førende symfoniorkestre i Skandinavien
som solist.
Christina Åstrands repertoire inden for både solokoncerter og kammerværker spænder fra de klassiske mesterværker til helt nye kompositioner. Mange danske komponister har skrevet og tilegnet hende værker, blandt andre Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Hans Abrahamsen og Poul Ruders. Og hun er blandt de få violinister i verden, der mestrer
Ligetis vanskelige violinkoncert. Derudover har hun opført de klassiske violinkoncerter som Beethoven, Mendelsohn, Prokofiev, Mozart og mange andre.

Hendes cd-indspilning med Ligeti og Per Nørgårds violinkoncerter med DR
Symfoniorkestret og Thomas Dausgaard har vundet den fornemme, franske pris Diapason D´or. I 2014 fik Christina sin amerikanske debut hvor hun spillede N. W. Gades smukke violinkoncert med Chicago Philharmonic Orchestra. Af fremtidige opgaver skal hun lave en indspilning af danske romancer for violin og orkester med Turku Philharmonic Orchestra. Den udkommer i 2020 på pladeselskabet Dacapo. Dansk musik fylder i det hele taget meget i repertoirelisten. Christina Åstrand gør, både som solist og kammermusiker, en stor indsats for at udbrede kendskabet til dansk musik.
Sammen med sin mand, pianisten Per Salo, spiller hun i Duo Åstrand/Salo. De skal, sammen med DR Symfoniorkestret, uropføre en dobbeltkoncert af Allan Gravgaard Madsen i september 2019.

Christina Åstrand er Ridder af Dannebrog og har derudover har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger. Blandt andre kan nævnes Jacob Gade Prisen, Tagea Brandts Rejselegat og Peter Varmings Mindepris.
Christina Åstrand er nomineret til Nordisk Råds Musikpris 2019

CD produktion:
György Ligeti, Per Nørgaard, Violin Concertos, Danish Radio Symphony Orchestra, Thomas Dausgaard – Chandos
Romantic violin concertos: N. W. Gade, Lange-Müller, Rued Langgaard, Tampere Philharmonic, John Storgårds – Dacapo Records
Emil Hartmann violin concerto, Helsingborg Symphony Orchestra, Hannu Lintu – Dacapo Records
Anders Koppel, koncert for violin og accordion, DR Symfoniorkestret, John Storgårds
Fini Henriques, værker for violin og orkester, Helsingborg Symfoniorkester, Giordano Bellincampi -Dacapo Records
Aksel Gade violinkoncert, Sønderjyllands Symfoniorkester, Iona Brown – Danacord
Kammermusik:
Debussy: Chamber music – EMI
Carl Nielsen: Violin sonatas and solo pieces – Decca
N. W. Gade: Violin sonatas – Dacapo Records
Ravel, Ernest Bloch, Janacek: Violin sonatas – Orchid Classics
Friedrich Kuhlau: Violin sonatas vol 1 og 2 – Dacapo Records

Comments are closed.