Henriette Bonde-Hansen

 Henriette Bonde-Hansen har i en generation været en af Danmarks førende sopraner. Hun har med omhu og begavelse forvaltet sit talent og står i dag på toppen af sin karriere med en blomstrende, virtuos stemme og et enestående kunstnerisk overskud.

Hun har et omfattende operarepertoire, som udover alle de store Mozart roller indbefatter Dircé/MÉDÉE, Fiorilla/IL TURCO IN ITALIA, Adina/L’ELISIR D’AMORE, Marzelline/FIDELIO, Gilda/RIGOLETTO, Juliette/ROMEO ET JULIETTE,  Nanetta/FALSTAFF,  Rosaura/LA VEDOVA SCALTRA, Sophie/DER ROSENKAVALIER, Zdenka/ARABELLA, Melisande/PELLÉAS ET MÉLISANDE, Lucia/ LUCIA DI LAMMERMOOR, Elvira/ I PURITANI og Semiramide/SEMIRAMIDE.

Henriette har arbejdet på alle de store operascener i Amsterdam,  Toulouse, Montpellier, Paris-Bastille og Theater an der Wien, Théâtre du Châtelet, La Monnaie, Opéra Bordeaux og Musikverein Vienna. Hun har desuden optrådt med de største orkestre i Europa, bl. a. DR Symfoniorkester, Kungliga Filharmonikerna, Accademia Nazionale di Santa Cecilia, Orchestre National de Montpellier, Gewandhausorchester, Royal Concertgebouw Orchestra, og blandt de mange prominente dirigenter hun har optrådt med, kan nævnes Riccardo Chailly, Myung-Whun Chung, Claus Peter Flor, Christopher Hogwood, Fabio Luisi, Marc Minkowski og Antonio Pappano.

Henriettes koncertrepertoire spænder vidt fra Beethovens 9. symfoni, Brahms’ EIN DEUTSCHES REQUIEM, Faures REQUIEM, Liszts CHRISTUS, Mahler’s 2., 4., og 8. symfoni og Nielsen’s 3. symfoni. Desuden Debussys PELLEÄS ET MELISANDE, Dutilleux’ CORRESPONDANCES, Mahler’s DES KNABEN WUNDERHORN, Delius’ LIEDER og Berlioz´/ NUITS D´ ETE og  Chausson/ POEME DE L´AMOUR ET DE LA MER.

Hun har for nylig indspillet Bizet’s IVAN IV med Orchestra Philharmonic de Radio France samt LA VEDOVA SCALTRA med Orchestra Nationale de Montpellier dirigeret af Enrique Mazzola.  Hun har derudover indspillet en række Mozart operaer med DR Underholdsningsorkestret under ledelse af Adam Fischer: Cinna/LUCIO SILLA, Aspasia/MITRIDATE, Aminta/IL RE PASTORE og Ilia/IDOMENEO.

I sæsonen 18/19 er Henriette engageret i en lang række koncerter med bl.a. DR Symfoniorkester og Fabio Luisi i Mahlers DES KNABEN WUNDERHORN.

Henriette er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og fortsatte på Operaakademiet, hvor hun afsluttede i 1993.

On Stage repræsenterer  Henriette ekslusivt i Skandinavien

Comments are closed.