Katrine Gislinge

 

Katrine GislingeKATRINE GISLINGE har gennem de sidste 2 årtier etableret sig som en af Skandinaviens mest markante pianister. Hendes exceptionelle indlevelse og formidable udtryksvilje placerer hende som en af dansk musiklivs mest interessante og spændende kunstnere.

Hun har ved siden af sit virke som solist en stor og omfattende kammermusikvirksomhed og har siden 2015 fundet sammen med cellisten Toke Møldrup og violinisten Lars Bjørnkjær i en ny spændende klavertrio, der har fået strålende anmeldelser både for koncerter og CD indspilninger.

Sæsonen 2017/18 byder på solokoncerter i bl.a.i New York, Tyskland, Island og Danmark.

Hun er blevet tilegnet og har uropført værker  af bl.a. Bent Sørensen og Per Nørgård. Siden sæsonen 2014-15 har Katrine spillet et stort antal koncerter med Bent Sørensens nye klaverkoncert Papillons i de forskellige versioner; Pantomime, Mignon og Rosenbad. Tyskland, Østrig, Norge, Sverige,Findland og Danmark er blandt de lande hvor hun har optrådt med koncerten.

Hun bliver regelmæssigt inviteret til internationale festivaler som: Lockenhaus, Bergen festspil, Festival de radio France et Montpellier, Cervantino Festival Mexico og London city festival.

Gustavo Dudamel, Eri Klas, Kurt Sanderling, Heinrich Schiff, Gidon Kremer, Emanuelle Pahud, Gerard Causse, Jin Wang og Augustin Dumay er eksempler på fremtrædende dirigenter og musiker Katrine har samarbejdet med.

 

Comments are closed.