Julie MeeRa Albertsen er et lysende talent der allerede har gjort sig bemærket på den klassiske musikscene med sin smukke lyriske sopran og stærke sceniske udstråling.
Julie er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og senest Operaakademiet i København, hvorfra hun dimitterede i 2017.
Julie har bl.a. optrådt i rollen som Rose i Weyses SOVEDRIKKEN på Den Fynske Opera. Endvidere medvirkede hun i den nyskrevne opera STILLE SLAG af Louise Alenius og Tanja på Teater Republique. Hun er en hyppig gæst hos Sønderjyllands Symfoniorkester, og har gennem flere sæsoner været en del af solist-ensemble der optræder med børneopera på Det Kongelige Teater.
Hun debuterede på Det Kongelige Teater i 2015 som Barbarina i Elisa Kragerups opsætning af FIGAROS BRYLLUP og I 2019 var Julie med til uropførelsen af Steingrimur Rohloffs anmelderroste børneopera PHILOMENAS STEMME.
Julie har medvirket som solist med bl.a. Sønderjyllands Symfoniorkester, Figura Ensemble, Akademisk kor og orkester, Københavns Kantatekor, Athelas Sinfonietta og Prinsens Musikkorps.
I 2017 modtog Julie Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfonds rejselegat og Edith Allers mindelegat.
Læs mere på Julies hjemmeside
On Stage repræsenterer Julie eksklusivt i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.