Nina Bols Lundgren

Den lyriske sopran Nina Bols Lundgren har siden sin debut fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium været en efterspurgt koncertsanger og har været solist med samtlige landsdelsorkestre og DR- symfoniorkester.

Nina fik sin operadebut på Den Fynske Opera med flotte anmeldelser til følge og høstede siden stor succes i hovedrollen som Rosa ved Aarhus Sommer Opera.

I 2016 debuterede Nina på Malmø Opera i Le Nozze di Figaro/ BARBARINA og senest har hun medvirket i Ringen/ WOGLINDE og WALDVOGEL ved Odense Symfoniorkesters sceniske produktion ved dirigent Alexander Vedernikov.       

Den internationale debut kom med det prisvindende barokensemble New Dutch Academy med en anmelderrost optræden i forlængelse af en live-transmission i hollandsk nationalradio. Foråret 2019 bød bl.a. på koncertturné til Kina med et sopranparti skrevet til hende af den nulevende danske komponist Hans-Erik Philip.

Sæson 22/23 byder på en række spændende koncerter med bl.a. Copenhagen-Phil og Københavns Drengekor og CD-indspilninger med pianisten Christina Bjørkøe, samt Nielsens 3. symfoni med Odense Symfoniorkester. Sidst men ikke mindst debuterer Nina ved den internationale Bach- festival i Leipzig til sommeren 2022.   

Nina har videreuddannet sig hos den verdensberømte sopran Barbara Bonney, og har medvirket i flere konkurrencer og været finalist og prismodtager i ‘The Mozart Singing Competition’ i London.